Hold
Holdbeskrivelser AIF Svømning
Alle aldersangivelser er vejledende. Svømmeudvalget forbeholder sig ret til at flytte svømmere der ikke lever op til anførte minimumskrav.
Vi arbejder ikke længere med lav og dyb ende, idet vores svømmere skal lære at bruge hele bassinnet og de fleste af børnene kan alligevel hverken bunde i den lave eller den dybe ende. Der tages hensyn til den enkelte, således at man vil opleve en gradvis progression i svømmerens evner og selvtillid i vandet. En svømmelektion er 35 min
Haletudser - mor/far og barn 0-1½ år - lille bassin
Bassindybde: max 80 cm
Alderen 0-1½ år er vejledende
Der er ingen forudgående krav til dette hold. Undervisningen foregår i et roligt tempo med fokus på tryghed, nærvær og sanseoplevelser for både barn og voksen.
Vi arbejder med barnets naturlige nysgerrighed og bevægelse i vandet gennem små lege, sange og aktiviteter, der stimulerer sanserne og styrker den tidlige kontakt til vandet.
Allerede fra ankomsten til svømmehallen støtter vi barnet i at bruge sine sanser – duftene, lydene, vandets temperatur og bevægelser – så hele oplevelsen bliver genkendelig og tryg.
Vi arbejder blandt andet med:
At skabe tryghed i vandet gennem tæt kontakt og leg med sin voksne
At udforske svømmehallen og vandets lyde og temperaturer
At vænne sig til at få vand i ansigtet og på kroppen
At flyde og bevæge sig med støtte fra sin voksne
At synge og lege små vandlege, der styrker sanser og motorik
At gøre oplevelsen rolig, positiv og genkendelig – fra badet til svømmehallen og tilbage igen
Målsætning:
At barnet gennem tryghed, nærvær og sanseoplevelser får en positiv introduktion til vandet sammen med sin voksne – som grundlag for videre svømmeglæde og vandtilvænning.
Pris: 350 kr. (Der betales for én voksen og ét barn)
Næste niveau: Søstjerner
Søstjerner - mor/far og barn 1½-3 år - lille bassin
Bassindybde: max 80 cm
Hjælpemidler: mulighed for at låne bælte
Alderen 1½-3 år er vejledende
Der er ingen forudgående krav til dette hold. Undervisningen foregår i et roligt tempo med fokus på tryghed, leg og samvær mellem barn og voksen.
Gennem lege, sanglege og små øvelser arbejder vi på, at barnet bliver trygt og glad for vandet – både over og under. Barnets naturlige bevægelse og nysgerrighed støttes, så de første elementer af svømning udvikles gennem leg.
Vi arbejder blandt andet med:
At blive tryg og glad for at være i vandet
At hoppe i vandet fra kanten på forskellige måder
At lytte og tage imod beskeder fra instruktøren
At bevæge sig i vandet næsten helt selv
At øve sig i at hoppe i bassinet og bevæge sig i vandet uden hjælp fra sin voksne
At flyde ved hjælp af redskaber
At øve de første crawlben
At hjælpe og passe på hinanden i vandet gennem leg
Målsætning:
At barnet bliver trygt og glad for at være i vandet sammen med sin voksne, og begynder at udforske vandets bevægelser gennem leg, nysgerrighed og glæde.
Pris: 350 kr. (Der betales for én voksen og ét barn)
Næste niveau: Blæksprutter
Blæksprutter – 3-6 år – lille bassin
Bassindybde: max 80 cm
Hjælpemidler: mulighed for at låne bælte
Alderen 3–6 år er vejledende
På Blæksprutte holdet er det tid til at komme i vandet uden mor eller far. Her arbejder vi med vandtilvænning og tryghed gennem leg, bevægelse og små udfordringer i børnenes eget tempo. Undervisningen foregår legende og skal først og fremmest være sjov og motiverende.
Vi arbejder blandt andet med:
At komme i vandet uden hjælp
At bevæge sig sikkert rundt i vandet
At holde balancen på et redskab
At lave de første crawlben på mave og ryg
At blive tryg ved at få hovedet under vand
At flyde med hjælpemidler
At passe på hinanden i vandet
At lege med flydeplader og flyde sammen
Målsætning:
At børnene lærer at færdes trygt i svømmehallen, forstå kollektive beskeder og begynde at bevæge sig selvstændigt i vandet.
Pris: 370 kr.
Næste niveau: Pingviner
Pingviner – 5-8 år – lille bassin
Bassindybde: max 80 cm
Hjælpemidler: mulighed for at låne bælte
Alderen 5–8 år er vejledende
På Pingvin holdet forberedes børnene på det store bassin. Vi bygger videre på de erfaringer fra Blæksprutterne og arbejder mere målrettet med grundlæggende svømmeteknik og selvstændighed i vandet.
Undervisningen er stadig legende, men med øget fokus på bevægelse, balance og de første elementer af svømmearterne.
Vi arbejder blandt andet med:
At sidde på et redskab
At lave afsæt fra kanten på maven og ryggen
At have hovedet under vand og dykke
At springe i vandet fra kanten
At flyde på mave og ryg
At hjælpe en ven sikkert i vandet
At lege med redningsudstyr og hente ting fra bunden
Målsætning:
At udvikle børnenes tryghed, balance og fremdrift, så de kan bevæge sig mere frit og sikkert i vandet.
Pris: 370 kr.
Næste niveau: Søløver
Søløver – begyndere i stort bassin
Bassindybde: 120–380 cm
Hjælpemidler: mulighed for at låne bælte
Hvis du kan opfylde målene fra Pingvin holdet, er Søløve holdet det naturlige næste skridt. Holdet egner sig også til lidt ældre begyndere, som er klar til at svømme i det store bassin.
Her fortsætter vi arbejdet med tryghed og vandtilvænning, nu i dybere vand. Undervisningen har stadig en legende tilgang, men der bygges gradvist mere teknik og kropsforståelse på.
Vi arbejder blandt andet med:
At vænne sig til det store bassin
At dykke og holde vejret
At svømme crawl og rygcrawl
At lave crawlben på siden
At svømme bryst
At lave forlæns- og baglæns kolbøtter uden pause
At sidde og stå på redskaber ≈ at lære hovedspring
At hjælpe en ven trygt hen til kanten
At bruge redningsudstyr og lege med livredning sikkert
Målsætning:
At børnene bliver trygge og selvstændige i det store bassin, lærer at bevæge sig sikkert i dybt vand og begynder at svømme korte stræk med teknik og kontrol.
Pris: 370 kr.
Næste niveau: Hvalrosser
Hvalrosser – øvede i stort bassin
Bassindybde: 120-380 cm
Hjælpemidler: mulighed for at låne bælte ved behov
Hos Hvalrosserne bygger vi videre på de færdigheder, børnene har lært som Søløver. Vi arbejder nu mere målrettet med teknik og bevægelse i alle fire svømmestilarter, men bevarer den legende og motiverende tilgang, så svømmeglæden bevares.
Vi arbejder blandt andet med:
At lave forskellige spring fra kant og startskammel
At afsætte fra kanten og lave 10 meter flyben
At afsætte fra kanten og glide en halv bassinlængde
At afsætte fra kanten med rotation under gliddet
At svømme 100 meter rygcrawl
At svømme 100 meter crawl
At svømme 100 meter bryst
At blive introduceret til butterfly
At begynde træning i korrekt startspring
At hjælpe en ven sikkert ind til kanten
At bruge redningsudstyr og hente ting fra bunden sikkert
Målsætning:
At børnene udvikler teknik, udholdenhed og vandforståelse, så de kan svømme længere distancer med god stil og sikkerhed i set store bassin.
Pris: 370 kr.
Næste niveau: Sværdfisk
Sværdfisk – øvede i stort bassin
Bassindybde: 120-380 cm
Hjælpemidler: teknikredskaber stilles til rådighed af svømmeklubben
Sværdfiskene er svømmeskolens mest øvede hold og vores tidligere Delfin- og Piratfisk hold. Holdet er for børn, der har opfyldt målene fra Hvalrosserne og, som ønsker at finpudse teknik, styrke og livredningsfærdigheder.
Undervisningen er differentieret og tilpasset den enkeltes niveau, så alle får passende udfordringer, både i teknik, styrke og svømmefærdigheder. Vi arbejder med progression og individuel udvikling – stadig med den legende tilgang, der kendetegner hele svømmeskolen.
Vi arbejder blandt andet med:
At finpudse teknikken i alle fire stilarter
At arbejde med starter fra skammel og i vandet
At udføre vendinger
At sikre effektiv fremdrift og korrekt vejrtrækning
At svømme 200 meter uden pause
At svømme 100 meter medley med genkendelige stilarter
At udføre rotationer om egen længdeakse liggende i streamline
At deltage i begynderstævner
At bjærge en svømmer og bruge livredningsudstyr korrekt
At give hjælp til bevidstløse svømmere og lave hjerte-lungeredning
Målsætning:
At kombinere videreudvikling af teknik og svømmeglæde med forberedelse til begyndende konkurrencer eller ungdomssvømning.
Sværdfisk er det sidste niveau i svømmeskolen. Det anbefales at kigge på svømmeklubbens øvrige tilbud til de ældre børn. I øjeblikket tilbydes Kids Boards, se beskrivelse under holdet.
Pris: 370 kr.
Aqua Fit and Strong
Til dig som gerne vil forbedre din kondition og (skånsom men effektivitet ) træne dine muskler.
I Fit and strong arbejder vi med hele kroppen, så både, arme ,skuldre, nakke, ryg, mave og ben bliver styrket. Kombineret med et mix af cadiotræning hvor du også vil få forbedret din kondition
Træningen foregår i det store bassin. Alle kan være med, da du selv bestemmer sværhedsgraden, men du skal gerne være tryg ved vand.
Pris: 375 kr eller klippekort (læs mere under tilmelding)
Familiesvømning
Kom og være med på holdet der er for hele familie, forældre og børn i alle aldre. Her ville i
som familie kunne lærer at svømme, håndtere vandskræk, lærer spring fra kant, skramle,
vipper og dykning. Samt der ville være forskellige sjove lege og øvelser til at styrke, krop,
hovedet og familien. Det hele ville forgå i hyggeligt samvær med andre familierne.
Der ville også være et par gange med livredning, som er en vigtig del af det at være i vand.
Hvis det lyder som noget for jer, meld jer til og giv familien en sjove og hyggelig fredag i
våde elenmente.
Pris: 200 kr.
(Der betales pr. person)
Kids boards 10+
Er du klar på at grine, svede, falde og træne?
Så er Kids board lige noget for dig. Kids board foregår på boards, som vi er spændt fast i vandet, hvor træning, leg og sjov bliver udfordret
Der vil blive træning, leg, sjov og samarbejde med de andre på holdet på boardsene. Der bliver trænet rigtig meget balance og core træning, da det kræver meget at holde sig på boardet.
Det er vigtigt at du kan svømme mindst 200m, ikke har noget imod at få hovedet under vand, er fortrolig i dybt vand, ikke har noget imod at falde i vandet, da det ikke kan undgås at komme en tur i bajlen i løbet at træningen.
Pris: se under tilmelding
Voksen hygge hold
Kom og vær på et hold for voksne, både øve og vandstrække. Hvor der ville være mulighed for at svømme
bane, blive bedre til de 4 svømmestilarterne, lave lidt vandfitness og sjove lege der ville udforende voksne,
alt sammen i en god ånd af hygge og godt samvær med mulighed for en tur i sauna, en masse snak og grin
både under og efter træning.
Der ville selvfølgelig også være mulighed for at vi kan arbejde med din vandskræk, så du kan komme til
nyde at være i vandet.
Der ville også være et par gange med livredning, da det er en vigtig del af det at være i vandet. Så hvis det
lyder som noget for dig, meld dig til og giv dig selv noget kvalitetstid.
Pris: 420 kr.
Aqua Board
Er du klar til at grine, få sved på panden og turde miste balancen?
Aqua board træning er en sjov træning, der udfordrer hele kroppen. Træningen foregår på boards, der er spændt fast i vandet, hvor du vil blive udfordret både stående og liggende. Holdet er både for kvinder og mænd hvor samtlige muskler i kroppen vil blive brugt.
Træningen vil primært være puls og styrke øvelser, så det er til tider anstrengende og udfordrende, men sjovt. Det er vigtigt at du kan svømme lidt, er frisk på udfordringer og ikke er bange for at få hovedet under vand samt at du selv kan komme op på boardet igen da du må regne med en tur i baljen op til flere gange i løbet af timen.
*Aqua board anbefales ikke hvis du har alvorlige skader eller har svært ved at lave gulvøvelser generelt. I stedet kan vi anbefale du læser mere om vores andre fitness hold som primært foregår i vand og hvor træningen vil være mere skånsom.
Pris: se under tilmelding
