Padel

Velkommen til AIF padel. 

Her finder du alle de informationer, du har brug for, for at komme i gang. 

Padeludvalget bestræber sig på, at AIF skal tilbyde en fed padelkultur, hvor man både kan udvikle sig, men også bare have det sjovt og nyde den underholdende sport, som padel er. 

Padeludvalget vil tilbyde

  • Introaftener, hvor man kan lære reglerne og prøve sig med sporten
  • Americano-turneringer, hvor man mødes og dyster
  • Open AIF, som er den årlige padelturnering for foreningens medlemmer. 

I skuret, som man får adgang til som medlem, kan der lånes bat og bolde - eller man kan købe nye bolde, hvis man vil - og der vil være mulighed for at låne boldkurv og boldopsamler, så man kan få endnu mere ud af sin træning. Derudover vil der i skuret også blive mulighed for at købe en velfortjent sodavand efter et hårdt træningspas. 

Der er ved banerne også koste og svabere, så man ved dug på glasset eller ophobning af sand kan optimere sit spil. 

På sigt vil vi være ambitiøse - vi vil have en boldmaskine, så man kan træne på egen hånd. 

Vil du være padeltræner eller blot frivillig omkring padel i AIF, så ræk ud til et udvalgsmedlem. Måske du vil hjælpe til med turneringerne, vedligehold af bane eller har nye input? Der er med garanti plads til dig!